Gratis i biffen på din fødselsdag

Hvordan kommer jeg gratis i biografen i forbindelse med min fødselsdag?

7 dage før du har fødselsdag, sender vi en mail til dig, som du skal printe ud og medbringe i din VIB-biograf, som til gengæld ombytter den til en fribillet til en ordinær forestilling* - det er ikke nok at vise sit medlemskort i biografen!

Tilbuddet gælder 14 dage og perioden kan ikke forlænges eller flyttes.
Desuden kan tilbuddet kun benyttes i den biograf man er tilmeldt (under din profil, kan du se hvilken det er) og som står i mailen man modtager. Skifter du biograf efter modtagelse af mailen, vil billetten stadig gælde til den biograf, der er er anført i mailen.

Der sendes kun en mail til dig, hvis du har sagt ja til at modtage mails fra os under dine indstillinger. Hvis du ændrer dine indstillinger fra 'Nej' til 'Ja', skal dette ske senest 10 dage før din fødselsdag, da vi ellers IKKE vil sende en fødselsdagsmail til dig.
Ændring af mail-adressen skal ligeledes ske senest 10 dage før din fødselsdag, da vi ellers sender til den gamle mail-adresse.
Husk også at checke om vi har den rigtige mail-adresse - vi genudsender ikke mails, hvis du har en forkert mail indtastet.

Den sidste fødselsdagsmail du modtager, er på din 12 års fødselsdag. Du modtager ikke en fødselsdagsmail den dag du fylder 13 år, da du kun kan være medlem af klubben mens du er under 13 år.

Du skal dog være opmærksom på, at man som minimum skal melde sig ind som medlem af VIB mindst 14 dage før din fødselsdag, for at modtage en fødselsdagsmail med en fribillet til en valgfri film. Dette skyldes, at medlemsskabet først skal oprettes i systemet.

Har du ikke modtaget din fødselsdagsmail, skal du rette henvendelse til VIB Klubben (ikke biografen) inden 3 dage efter din fødselsdag (gyldighedsperioden udløber stadig 7 dage efter fødselsdagen!). Vi kan ikke sende fødselsdagsmails ud med tilbagevirkende kraft.
Sker henvendelsen mere end 3 dage efter fødselsdagen, kan vi ikke sende dig fødselsdagsmailen.

*Der kan være tillæg ved 3D-film og lign.

Thrane.nu